Om os

Syvsten Idrætsforenings

Vi er en klub med stolte traditioner omkring vores forening, dels med en enorm trofast flok frivillige, en enorm indsats bliver leveret hver eneste dag. Uden alle dem eksisterede klubben ikke.

Klubben er nærmest landskendt for sine arrangementer med Bamses venner, nu rossen og vennerne, en fest i januar måned som har eksisteret i mere end 40 år.

Der afholdes desuden også tyrolerfest, Loppemarked og flere andre arrangementer, som gør at vi som forening kan tilbyde vores medlemmer nogen rigtig gode forhold..

Vi udvikler foreningen i en positiv retning som gør at vi sammen kan få Syvsten IF til at bestå ud i fremtiden.

Historien bag Syvsten IF

I Syvsten og omegn har der, før Syvsten IF blev dannet, eksisteret både en skytteforening, en gymnastik der virkede indtil 1934 og der blev spillet fodbold på et stykke jord tilhørende Porsmose.

Hos frisør Konrad Pedersen mødtes Thorvald Eriksen, Hans Christensen og Konrad Pedersen selv en forårsaften i 1938. De enedes om at få gang i fodbolden i Syvsten. Hos Jens Jensen, Heden, fik man lov til at benytte et stykke jord som fodboldbane, hvis man først trænede, når køerne var drevet ind. Der blev bestilt en fodbold til 22 kr. hos Therkildsens Sportsmagasin i Ålborg.

Man spillede i ungdomsforeningens navn indtil man d. 6. august 1938 dannede Syvsten Idrætsforening ved et møde på Syvsten afholdshotel. En 5 mands bestyrelse blev samme aften valgt og den bestod af bagermester Hjalmar Hansen, formand, og uddeler Peter Rasmussen som kasserer, Cykelhandler Ingvard Larsen, landmand Oskar Rasmussen, Ørtoft og chauffør Thorvald Eriksen som menige medlemmer.

Kontaktinformationer

Syvsten idrætsforening
Idræts Alle 3
9300 Sæby
Tlf.: 98 46 82 22

Sociale links

Begivenheder

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram